Gå til hovedindhold

First Hotels får fire nye partnerhoteller!

Book ophold

Fleksibel på datoer? Vis i lavpriskalender
Ved booking af mere end seks rum, tag direkte kontakt med hotellet. Specielle bookingvilkår kan gælde.

First Hotels får fire nye partnerhoteller!

First Hotels fortsætter væksten og får fire nye partnerhoteller!

Queen’s Hotel bliver kædens første partnerhotel i Stockholm. Hotellet er et boutiquehotel beliggende i midt på Drottningsgatan i umiddelbar nærhed af Stockholms attraktioner. Hotellet har 62 værelser i en blanding af klassisk 1800-talsstil og moderne design.

City Central Hotel Örebro bliver også kædens første partnerhotel i Örebro, Sveriges sjettestørste by. Hotellet har 83 moderne værelser samt hotellejligheder og ligger kun en kort gåtur fra Örebro Centralstation og byens berømte vartegn, Örebro Slot, samt to minutters gang fra Universitetshospitalet.

To nye partnerhoteller i Danmark
Kompas Hotel Aalborg bliver kædens andet nye partnerhotel i Aalborg i det smukke Nordjylland. Hotellet er beliggende i centrum af byen og byder på 110 hyggelige værelser samt konferencefaciliteter. Hotellet er et af byens ældste overnatningssteder.

I Frederikshavn slutter Hotel Frederikshavn sig også til hotelkæden og bliver partnerhotel i First-familien. Hotel Frederikshavn ligger centralt i Frederikshavn og har 55 nyistandsatte værelser.

- Vi ser frem til samarbejdet med First Hotels og til at blive et af deres partnerhoteller. Med virksomhedens næsten 30 års erfaring og ekspertise tror vi stærkt på, at dette bliver et frugtbart samarbejde, siger Sasha Bahremandi, administrerende direktør og ejer af Queen’s Hotel.

- Vi er meget glade for at kunne byde de nye partnerhoteller velkommen til First-familien, og for at kunne tilbyde vores gæster endnu flere destinationer. Nye partnerhoteller er vigtige i vores vækststrategi, så vi arbejder løbende på at udvide porteføljen med flere hoteller i Skandinavien, og især på destinationer hvor vi ikke i forvejen er repræsenteret, og som er ønsket af vores gæster, siger Thomas P. Gillespie, CEO i First Hotels.

- Med vores relativt nye ejere, og som et datterselskab af det børsnoterede selskab Reato Group AS, har vi stor tro på en spændende fremtid for First Hotels, og vi søger lige nu både flere hoteller og flere medarbejdere, der har lyst til at være med på rejsen, slutter Gillespie.

Fakta om First Hotels 
First Hotels er en nordisk hotelvirksomhed med 37 hoteller i Danmark, Norge og Sverige. Porteføljen består af unikke og lokale hoteller, som tilbyder personlige og mindeværdige hotelophold. Vores mission er at tilbyde vores hoteller gode teknologiske løsninger, som gør hotelejeren i stand til at fokusere på gæsteoplevelser, samtidig med at vi varetager markedsføring, distribution og salg omkostningseffektivt. First Hotels er ejet af det børsnoterede hotelselskab Reato Group AB (Publ), som er noteret på NASDAQ First North i Stockholm. For information om First Hotels, besøg hjemmesiden www.firsthotels.no 

Fakta om de nye hoteller
Queen’s Hotel – First Partner Collection

Queen’s Hotel by First Hotels er et skønt boutiquehotel beliggende midt i det centrale Stockholm. Hotellet, som er en blanding af klassisk 1800-talsarkitektur og moderne design, har 62 værelser af varieret størrelse. Alle værelser har højt til loftet og store vinduer, der enten vender ud mod gaden eller den hyggelige gårdhave. Hotellets centrale beliggenhed på Drottninggatan gør det til et perfekt udgangspunkt for at gå på opdagelse i Stockholms seværdigheder og attraktioner.
Læs mere om Queen’s Hotel – First Partner Collection.

City Central Hotel Örebro – First Partner Collection
City Central Hotel Örebro ligger centralt i Örebro. Hotellet har 83 moderne værelser og hotellejligheder og er beliggende blot en kort gåtur fra Ørebro Centralstation og byens berømte vartegn, Ørebro Slot, samt to minutters gang fra Universitetshospitalet.
Læs mere om City Central Hotel Örebro – First Partner Collection.

Kompas Hotel Aalborg – First Partner Collection
Kompas Hotel Aalborg ligger i centrum af Aalborg i det smukke Nordjylland. Hotellet har 110 værelser samt konferencefaciliteter. Med sin centrale beliggenhed er hotellet det perfekte udgangspunkt for at opleve alt det spændende Aalborg har at byde på. Utzon Centret ligger 850 meter fra hotellet, mens Musikkens Hus og kulturcentret Nordkraft blot ligger 2 minutters gang fra hotellet. Kompas Hotel Aalborg er et af byens ældste overnatningssteder.
Læs mere om Kompas Hotel Aalborg – First Partner Collection.

Hotel Frederikshavn – First Partner Collection
Hotel Frederikshavn er centralt beliggende i Frederikshavn kun få minutters gang fra havet og havnen. Læsøfærgen og færgeterminalen for Stena Line og DFDS ligger 10 minutters gang væk. Hotellet har 55 nyrenoverede værelser. Frederikshavn byder på spændende oplevelser året rundt, og byen har et rigt kulturliv med mange museer, gallerier, kirker og historiske bygninger.
Læs mere om Hotel Frederikshavn – First Partner Collection

Kontaktinformation: 
First Hotels, Thomas P. Gillespie, CEO.
E-post: thomas.gillespie@firsthotels.com