Gå til hovedindhold

Den svenske østkyst i oktober

Book ophold

Fleksibel på datoer? Vis i lavpriskalender
Ved booking af mere end seks rum, tag direkte kontakt med hotellet. Specielle bookingvilkår kan gælde.

Den svenske østkyst i oktober

Tag en tur til den svenske østkyst dette efterår. Måske lokker det med spøgelsesvandring på Kalmar Slot, kritikerrost Michael Jackson-show eller en god steakrestaurant?

Smukke oktober med efterårshygge

Endelig er oktober her – den måned, hvor efteråret er mest varieret. Gule og røde blade pryder træerne, stormvejr trækker ind fra havet, og folk nyder de stille søndage på en café. Oktober er også en måned, hvor vores hoteller på østkysten, fra Oskarshamn til Kristianstad, byder på ekstra efterårshygge.

Blandt danseorkestre og spøgelser

Kalmar, Blekinge og Skåne har meget at tilbyde i efteråret. I Oskarshamn er programmet særdeles varieret. Her spilles bl.a. ishockey i Allsvenskan, der bydes op til dans med Sveriges populæreste danseorkester i Folkets Park, og 28. oktober løber Kristdala Høstmarked af stabelen.

For dem, der hverken har lyst til at snøre danseskoene eller se ishockey, er der stadig udfordrende og spændende muligheder. Her kan vi anbefale spøgelsesvandringen Fasor och illdåd (Skræk og gru) på Kalmar Slot. Premierevandringen foregår fredag den 27. oktober, og de fortsætter frem til den 25. november. Har du aldrig set et spøgelse før, er dette måske din chance ...

Kalmar slott

Foto: Kalmar Slott, Magnus Bremefors

For de mindre spøgelseslystne er der meget andet, man kan lave på slottet, f.eks. lytte til antikkendissen Knut Knutson, som fortæller om sit liv den 24. oktober. Benyt lejligheden til at medbringe en antikvitet fra dine gemmer – måske bliver du en af de heldige, der får den vurderet. Hvis du hellere vil vide, hvordan man skaber et harmonisk hjem, kan vi foreslå foredraget med årets indretningsblogger og Feng Shui-konsulent Jannice Wistrand. Se alle arrangementer på Kalmar Slot her.

Slottet ligger i gåafstand fra First Hotel Witt, som står klar til dig, når du er i byen. Herfra er der kun kort vej til Kalmar Domkirke, Gustav Vasa-stenen eller nogle af byens øvrige seværdigheder.

Fra geddefiskeri til The King of Pop

I Karlskrona løfter den publikum- og kritikerroste forestilling Thriller Night – The King of Pop taget den 21. oktober med sin hyldest til poplegenden Michael Jackson. Fan eller ej, en fantastisk og uforglemmelig aften venter forude.

Foretrækker man fiskeoplevelser i naturen, når man er i Karlskrona, afholdes Blekinge Geddefestival fra 30. september til 1. oktober. Arrangementet fejrer sit 20 års jubilæum og tiltrækker besøgende fra hele Sverige og Europa. Så medbring din bedste stang, og jagt fiskelykken sammen med de andre entusiaster.

Når man alligevel er i Karlskrona, bør man kigge inden for på en af de interessante udstillinger på Blekinge Museum eller det populære Søfartsmuseum, som faktisk har en ægte ubåd fra den kolde krigs dage.

De madinteresserede kan besøge de mange dejlige gårdbutikker med egen produktion af honning, urter og andre lækkerier i Karlskrona og omegn. Hvis man bor på First Hotel Statt det centrale Karlskrona, er der tæt til alt.

Kreativitet og inspirerende restaurantmenuer

Hvis du er i Karlshamn med børn, er både Kreativum og Blekinges Eksotiske Verden ideelle steder at tilbringe en hel dag. Kreativum er et Science Center for nysgerrige med over 150 oplevelsesstationer. I Blekinges Eksotiske Verden kan man se søde små aber, fugleedderkopper, kongekobraer, egyptiske skildpadder og mange andre dyr.

Child at a Science Center

Fra Karlshamn er der ikke langt til Olofström og The Steakhouse som åbner i oktober, og ligger på First Hotel Olofström. The Steakhouse er en restaurant for kødelskere. Her serveres en amerikansk-inspireret menu med alt fra New Strip Steaks til klassiske oksefileter og saftige hamburgere. Hvis du overnatter på hotellet efter restaurantbesøget, kan du være heldig at få et værelse med udsigt over den smukke Aniarapark.

Olofström er også et godt udgangspunkt for dejlige naturoplevelser med kano på en af de 100 søer eller til fods ad de mange vandrestier. Læs mere om oplevelser i Olofström her.

A woman kayaking

Sveriges mest danske by

Kristianstad er blevet kaldt den mest danske by i Sverige. I byen, der blev opført som en fæstning af den danske kong Christian IV i 1614, er der ud over de hyggelige små gader med gode shoppingmuligheder meget andet sjovt at se. Et godt tip er biosfæreområdet Kristianstad Vattenrike med Naturum Vattenriket, der har guidede ture og café med lokalt produceret og økologisk mad. Naturum ligger kun fem minutter fra First Hotel Christian IV og togstationen og er et naturligt udgangspunkt for andre udflugter i biosfæreområdet.

Et andet tip er at tage til Tyskarpsgrotten en halv times kørsel fra Kristianstad. Her brød man kalksten fra 1750 til slutningen af 1800-tallet, og nu kan man gå på opdagelse i eventyrlige gange og magiske søjlehaller 12 meter under jorden. Grottens mystik har også tiltrukket filmverdenen og fungeret som indspilningssted for både Ronja Røverdatter og tv-serien Snaphanerne.

Nyd opholdet på vores hoteller

Vi byder dig hjerteligt velkommen på vores hoteller på den svenske østkyst i efteråret. Morgenmad og Wi-Fi er altid inkluderet, når du bor hos os. Og efterår eller ej – vores mål er, at du skal nyde dit ophold, uanset hvilken årstid du vælger at komme.