Gå til hovedindhold

Social ansvarlighed

Book ophold

Fleksibel på datoer? Vis i lavpriskalender

Social ansvarlighed

Den målsætning First Hotels har for social ansvarlighed forudsætter, at virksomheden optræder som en ansvarlig samfundsborger og er både tillidsskabende og troværdig i relation til virksomhedens aktiviteter. Den kræver desuden, at vi formår at etablere og opretholde et tillidsforhold til både kunder, medarbejdere, investorer, leverandører og andre interessenter.

Disse mål opnås ved: 

I: At fremme en miljømæssigt bæredygtig udvikling ved at forretningsmæssige aktiviteter foretages på en måde, der minimerer enhver negativ indvirkning på det eksterne miljø.

II: At opretholde høje etiske standarder i forretningsmæssige relationer samt tage miljømæssige og sociale forhold i betragtning i beslutningsprocessen.

III: At forholde os til virksomhedsdrift og arbejdsmarkedsforhold i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper og retningslinjer og ved at overholde FN-pagten om menneskerettigheder.

IV: At støtte samfundsgavnlige initiativer, der afspejler virksomhedens værdigrundlag, med henblik på at fremme virksomhedens mål samt pleje dets image.

Miljøet

First Hotels søger at fremme en bæredygtig udvikling ved at gennemføre forretningsmæssige aktiviteter på en måde, der minimerer enhver negativ indvirkning på det eksterne miljø.

First Hotels støtter samfundsgavnlige initiativer, der afspejler virksomhedens værdigrundlag med henblik på at fremme virksomhedens mål og pleje dets image.

Om Amani Children's Home

Amani Children’s Home blev i 2001 etableret af lokale ildsjæle for at modarbejde den hurtige tilvækst i antallet af gadebørn i byerne Moshi og Arusha i Tanzania. Ordet “Amani” betyder fred på swahili, og det er netop det, hjemmets beboere bliver tilbudt her. De får en chance for at komme sig over det farlige liv på gaden til fordel for et hjem, hvor de kan komme til hægterne, vokse og lære i klare, tilrettelagte rammer.

Helt fra starten af har Amani haft det som sit mål så vidt muligt at genforene børnene med deres familier. Det afgørende for dette arbejde er, at familierne bliver udstyret med de nødvendige værktøjer til at blive selvforsynende. Desuden udarbejdes der individuelt tilpassede planer for hvert enkelt barn, som giver håb om en lysere fremtid.

Siden opstarten har Amani Children’s Home reddet hundredvis af børn fra et farligt og uværdigt liv på gaden. I dag er der omkring 90 børn, der betragter Amani som deres hjem. Ud over de børn, der bor her, hjælper Amani næsten 300 børn, som er blevet genforenet med deres familier.

Flying Elephant og Amani Children's Home

Det var i foråret 2005, at grundlæggeren af Flying Elephant og First Hotels, Asmund Haare, for første gang fik kendskab til Amani Children’s Home. Han var egentlig i Tanzania på safari, men lod sig hurtigt fascinere af ideologien, de dedikerede mennesker og de børn, der holdt til på Amani. Året efter kom Amani-ledelsen til Norge og mødte Asmund Haare og hans ledergruppe. Det stod hurtigt klart, at begge parter ønskede et samarbejde, og Haare forpligtede sig til at oprette en fond for at hjælpe organisationen.

Ud over direkte bidrag fra Asmund Haare og koncernen har mange ansatte i virksomheden ønsket at støtte Amanis arbejde ved at donere et fast beløb, som automatisk trækkes fra månedslønnen. Koncernen håber nu på at kunne bidrage yderligere og styrke samarbejdet med Amani i den kommende tid. Blandt andet er der iværksat nye tiltag, som skal anspore både de ansatte og hotelkædens gæster til at donere mere.

Læs mere om Amani:
www.amanikids.org

Ved donation:
http://www.amanikids.org/donate

tradeDoubler