Gå til hovedindhold

First Hotels indgår samarbejde med Q Apartments Copenhagen

Book ophold

Fleksibel på datoer? Vis i lavpriskalender
Ved booking af mere end seks rum, tag direkte kontakt med hotellet. Specielle bookingvilkår kan gælde.

First Hotels indgår samarbejde med Q Apartments Copenhagen

Hotels indgår samarbejde med Q Apartments Copenhagen og får dermed i alt 380 nye lejligheder til langtidsleje i 7 københavnske bydele.

De nye lejligheder til langtidsleje omfatter alt fra skønne luksuslejligheder i det bedre Frederiksberg til moderne lejligheder på charmerende Christianshavn samt hyggelige lejligheder på det familievenlige Østerbro. Derudover tilbydes lejligheder i byens mere "hippe" og kreative brokvarterer som Nørrebro og Vesterbro samt flere lejligheder i Indre By.

Udbuddet af lejligheder kommer i forskellige størrelser lige fra mindre studio- og etværelseslejligheder til større to-, tre- og fireværelseslejligheder. Alle lejligheder er lyse og moderne indrettet og består af spiseområde, sofa/stue, fuldt udstyret køkken, badeværelse og komfortable senge. Her har man mulighed for at føle sig hjemme, uanset hvor langt man er hjemmefra. Lejlighederne kan allerede bookes fra i dag på First Hotels hjemmeside www.firsthotels.com.

- Med det nye samarbejde med Q Apartments udvider vi mulighederne for vores gæster ved at tilbyde flotte lejligheder til langtidsleje i København. København er en vigtig destination for os, fordi byen er en attraktiv destination for vores 468.000 medlemmer og gæster, siger Thomas Gillespie, administrerende direktør i First Hotels International.

Fakta om First Hotels 
First Hotels er en nordisk hotelvirksomhed med hoteller & lejligheder i Danmark, Norge og Sverige. Porteføljen består af unikke og lokale hoteller & lejligheder, som tilbyder personlige og mindeværdige ophold. Vores mission er at tilbyde vores hoteller og samarbejdspartnere gode teknologiske løsninger, som sætter hotelejeren i stand til at fokusere på gæsteoplevelser, samtidig med at vi varetager markedsføring, distribution og salg omkostningseffektivt. First Hotels ejes af det børsnoterede hotelselskab Reato Group AB (Publ), som er noteret på NASDAQ First North i Stockholm.

For yderligere information om First Hotels, besøg hjemmesiden www.firsthotels.dk 

Her er fakta om de nye lejligheder:

Q Apartments Christianshavn – First Partner Collection tilbyder 62 moderne lejligheder på charmerende Christianshavn, hvor du finder romantisk kanalstemning, restauranter samt et streetfood-marked.

Q Apartments Frederiksberg – First Partner Collection tilbyder 17 luksuslejligheder på elegante Frederiksberg med sine flotte boulevarder, store grønne parker, hyggelige caféer og gode indkøbsmuligheder.

Q Apartments Indre Østerbro – First Partner Collection og Q Apartments Ydre Østerbro – First Partner Collection tilbyder 174 moderne og lyse lejligheder på det familievenlige Østerbro. Hyggelige og charmerende brokvartersområder med mange grønne parker og oplevelser for hele familien.

Q Apartments Indre By – First Partner Collection tilbyder 62 moderne og hyggelige lejligheder i Indre By. I bydelen er der spændende butikker, restauranter, caféer, barer, stormagasiner og luksusmærkebutikker. Her finder du også nogle af byens største kulturhistoriske attraktioner samt hyggelige kanaler og grønne parker.

Q Apartments Nørrebro – First Partner Collection tilbyder 37 lejligheder på Nørrebro, en af ​​Københavns hippeste og mest kreative bydele. Nørrebro byder på urban streetkultur, kreative butikker og hippe lokale spisesteder. Det er desuden en børnevenlige bydel med grønne områder, legepladser og cykelvenlige gader. En smeltedigel af kulturelle og urbane oplevelser.

Q Apartments Vesterbro – First Partner Collection tilbyder 29 lejligheder i en af ​​Københavns hippeste bydele. Vesterbro strækker sig fra Tivoli til de moderne højhuse i Carlsberg Byen. I Vesterbros hjerte finder du Kødbyen med restauranter, barer og natteliv. I bydelen finder du en charmerende blanding af modebutikker, lokale spisesteder, fortovscaféer og grønne parker.

Kontaktinformation: 
First Hotels International, Thomas Gillespie, administrerende direktør.
E-mail: thomas.gillespie@firsthotels.com

Download foto af Thomas Gillespie.
Download fotos af lejlighederne.