Gå til hovedindhold

Oplev Odense i smukke efterårsfarver

Book ophold

Fleksibel på datoer? Vis i lavpriskalender
Ved booking af mere end seks rum, tag direkte kontakt med hotellet. Specielle bookingvilkår kan gælde.

Oplev Odense i smukke efterårsfarver

Efteråret er perfekt til en tur til Odense. Vejret er stadig mildt, og der er masser at se og gøre. Her finder du tips til, hvad du kan opleve i Odense.

Besøg H.C. Andersens Odense i flotte efterårsfarver

Odense er en af Danmarks ældste byer, og overalt kan du mærke historiens vingesus. Rejs tilbage i tiden i Odenses gamle bydel, hvor H.C. Andersen voksede op og fik inspiration til sine mange eventyr.

Her kan du også opleve byens nye attraktion H.C Andersens Hus, et totalkunstnerisk oplevelsesrum, hvor lyd, lys og arkitektur giver dig mulighed for at genopdage de velkendte eventyr og får dig til at se dem fra nye perspektiver.

Huset åbnede sommeren 2021.

Birka Vikingebyen

Oplev et stykke Danmarkshistorie

Vi anbefaler også et besøg i Den Fynske Landsby, et frilandsmuseum med et komplet landsbymiljø, hvor nutiden møder fortiden. Landsbyen omfatter mere end gamle bygninger med indretning, husdyr, en vindmølle og et gadekær. Her kan du lære om livet i Danmark i det 19. århundrede.

Higer du efter mere historie, er Danmarks Jernbanemuseum også et besøg værd. Som det største jernbanemuseum i Skandinavien huser museet 19 jernbanespor fyldt med historiske lokomotiver og vogne. Museet ligger lige bag Odense Banegård Center og gør det muligt for både unge og gamle at udforske de danske jernbaners historie på nært hold.

I Odins Odense kan du gå helt tilbage til Jernalderen og Vikingetiden og lære om, hvordan det var at bo i Danmark, da vikingerne tog verden med storm.

Kultur og oplevelser kalder

Hvis du resjer med børn med eller bare selv er interesseret i eksotiske dyr, så er Odense ZOO åben 365 dage om året. Odense ZOO er en af Europas bedste zoologiske haver og tilbyder hele familien en unik og fantastisk oplevelse.

Ønsker du at udforske byen i eget tempo og finde frem til instavenlige kroge, skjulte perler og alle eventyrsskulpturerne, kan du prøve den gratis webapp, Storyhunt. Her får du adgang til digitale byvandringer og forskellige ruter, så du kan opleve nye sider af Odense.

En kort køretur fra Odense finder du Egeskov slot, en af Europas fineste renæssancebygninger med en imponerende have, spir, en rigtig voldgrav og en riddersal. Det levende slot er en familievenlig destination med en stor park, Tree Top Walking, en labyrint og gammeldags legetøj. Det allerbedste? Du kan rent faktisk komme indenfor på slottet og se det flotte interiør. Her kan du snildt bruge en hel dag med oplevelser for store og små.

facadeTagterrasse First Hotel Grandrestaurantrestaurantrestaurant

First Hotel Grand - din base på Fyn

First Hotel Grand ligger centralt i Odense og er det perfekte udgangspunkt for at udforske hvad Fyn og Odense har at byde på. Når du bliver mættet af de store oplevelser, kan du vende tilbage til hotellet og nyde et lækkert måltid på Restaurant Grand.

Husk at du som First Member får mindst 11 % rabat, når du booker direkte på vores hjemmeside - bare husk at logge ind først. Du kan endda kombinere din medlemsrabat med udvalgte tilbud og rabatter, og derved få en endnu højere rabat.