
First Hotels rykker mod nord og får nyt partnerhotel i Kiruna – en helt ny destination på hotelkortet
Hotelkæden First Hotels rykker positionerne mod nord og får et nyt partnerhotel i Kiruna, hvilket tilføjer en helt ny destination til kædens portefølje.
Hotel E10 by First Hotels har 43 værelser, gode konferencefaciliteter og ligger blot fem minutter fra Kirunas nye bymidte og otte minutters kørsel fra Kiruna Lufthavn. Hotellet er et ideelt udgangspunkt for at opleve Lapland og det nordlige Sverige med fantastiske naturoplevelser som hundeslædeture, snescootersafari, nordlys, vandreture til og på Kebnekaise, langs Kungsleden, Treriksröset – eller for at udforske den vilde natur i Abisko Nationalpark.
“At få en ny destination som Kiruna i Lapland og Hotel E10 ind i porteføljen er vi meget tilfredse med. Kiruna er en spændende destination med både vild og smuk natur, hvor oplevelserne står i kø. Hotellet passer lige godt til forretningsrejsende, der ønsker at kombinere møder med teambuilding og aktiviteter, som til turister, der vil udforske den fantastiske natur,” siger Director Sales & Business Development hos First Hotels.
Stærk vækst for First Hotels
First Hotels har det seneste år oplevet en markant vækst i antallet af hoteller. Siden januar i år er porteføljen vokset med 31 nye hoteller, fra 26 til 57 – en vækst på 119 procent.
Med det nye hotel i Kiruna har kæden nu 32 hoteller i Sverige, 20 hoteller og lejlighedskomplekser i Danmark samt 5 hoteller i Norge.
“Vi har fulgt vores ekspansive vækststrategi og er meget tilfredse med resultaterne indtil videre. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde vores gæster og over 470.000 First Members (loyalitetsmedlemmer) et bredt udvalg af forskellige og spændende destinationer,” afslutter First Hotels.