1.1 Medlemskab af First Member kan kun tildeles fysiske personer, der er fyldt 18 år. Virksomheder og andre juridiske enheder kan ikke blive medlemmer af First Member. Medlemskabet er personligt.
1.2 Det er gratis at tilmelde sig First Member loyalitetsprogram, men kvalificerende køb er nødvendige for at optjene FirstCoins.
1.3 Når du bliver medlem, sendes information om dit medlemskab til din registrerede e-mailadresse og/eller dit telefonnummer. First Hotels kan også sende praktiske meddelelser relateret til dit medlemskab, bookinger og ophold via e-mail, SMS eller andre relevante digitale kanaler.
Hvis du endnu ikke er medlem, men har en booking eller et ophold hos os, kan du modtage en invitation til at blive medlem af First Member, inklusive påmindelser, via e-mail og/eller SMS. Dette kan omfatte information om, hvordan du opretter eller aktiverer en First Member-profil knyttet til dit ophold.
Når du bekræfter dit medlemskab, kan First Hotels knytte det til dit personlige telefonnummer, som bruges som dit First Member-ID. Der udstedes ikke fysiske medlemskort.
1.4 Det telefonnummer og/eller den e-mailadresse, du angiver, anvendes som dit brugernavn, når du logger ind på First Hotels’ digitale medlemsportal. Medlemmet er ansvarlig for, at registrerede oplysninger til enhver tid er korrekte og fuldstændige.
1.5 Ved misbrug af medlemskabet, overtrædelse af medlemsvilkårene, upassende adfærd på vores hoteller eller ved kriminelle handlinger eller lignende forbeholder First Hotels sig retten til at opsige medlemskabet samt slette optjente FirstCoins.
1.6 Som medlem har du ret til til enhver tid at opsige dit medlemskab. Opsigelse skal ske skriftligt til firstmember@firsthotels.dk. Se vores privatlivspolitik for yderligere information om behandling og sletning af personoplysninger.
1.7 Medlemmer er selv ansvarlige for at holde sig opdateret om gældende vilkår for First Member-programmet.
2.1 First Hotels kan sende medlemmet nødvendige servicemeddelelser og praktisk kommunikation relateret til medlemskab, bookinger, ophold, optjening og brug af FirstCoins, medlemsniveau og administration af medlemskontoen via e-mail, SMS eller andre relevante digitale kanaler. Sådan kommunikation anses som en del af medlemskabet og sendes uanset dine registrerede markedsføringspræferencer.
Når du tilmelder dig som First Member, skal du give samtykke til at modtage markedsføringskommunikation fra First Hotels om egne og udvalgte partneres produkter og tjenester for at kunne blive medlem af loyalitetsprogrammet. Markedsføringskommunikation kan omfatte information, nyheder og personlige tilbud baseret på din profil, bookinghistorik og andre tidligere interaktioner. Du kan selv vælge, hvordan du ønsker at modtage sådan kommunikation, herunder via e-mail og/eller SMS, samt om du ønsker at modtage eksklusive tilbud.
Samtykke til markedsføring er frivilligt og kan til enhver tid trækkes tilbage eller ændres, helt eller delvist, ved at opdatere dine indstillinger i din medlemskonto (via “Rediger profil”). At trække samtykket tilbage påvirker ikke dit medlemskab eller modtagelsen af nødvendig servicekommunikation.
2.2 Registrerede personoplysninger behandles og lagres med henblik på at administrere og håndtere medlemskabet, håndtere bookinger og ophold samt registrere optjening og brug af FirstCoins. Dette omfatter at give information om medlemskabet og koordinere relevante tilbud og aktiviteter, i det omfang det er tilladt efter gældende lovgivning.
Hvis medlemmet vælger at modtage bonuspoint fra en partner (jf. afsnit 2.4), kan relevante personoplysninger og oplysninger om ophold deles med denne partner til dette formål.
2.3 Medlemskab af First Member kan ikke kombineres med andre loyalitetsprogrammer, undtagen vores partner SJ Prio. I kombination med SJ Prio har du mulighed for at optjene både FirstCoins og SJ Prio-point/bonus i forbindelse med dit ophold.
2.4 Kun registrerede First Members kan optjene SJ Prio-point hos First Hotels.
For at SJ Prio-point kan tildeles for et ophold, skal medlemmet have registreret sit SJ Prio-nummer i sin medlemsprofil hos First Member før booking. Bookinger foretaget før SJ Prio-nummeret er registreret, er ikke berettiget til point.
3.1 FirstCoins optjenes baseret på dit forbrug hos First Hotels. På vores partnerhoteller, benævnt som “by First Hotels”, optjener du kun FirstCoins ved direkte booking via vores hjemmeside www.firsthotels.dk.
Medlemmer tildeles FirstCoins svarende til 2-5 % af købsbeløbet afhængigt af medlemsniveau. Se nærmere i afsnit 6.1. Værdien af FirstCoins svarer altid til svenske kroner (1 FirstCoin = 1 SEK), og værdien omregnes til lokal valuta, når FirstCoins anvendes uden for Sverige.
3.2 Medlemmer er selv ansvarlige for at oplyse deres First Member-ID (telefonnummer ELLER e-mailadresse) ved booking samt ved check-in på hotellet.
3.3 FirstCoins tildeles kun for private ophold. Ved betaling for andre personers ophold tildeles der ikke FirstCoins.
3.4 FirstCoins kan kun tildeles ét medlem pr. værelse.
3.5 FirstCoins og ophold registreres fra den dato, hvor medlemskabet oprettes. Efterregistrering af ophold gennemført før medlemskabet er ikke muligt.
3.6 FirstCoins tildeles ikke for køb, der er betalt med FirstCoins. Ved delvis betaling tildeles FirstCoins baseret på den del af købet, der ikke er betalt med FirstCoins.
3.7 De fleste standardpriser, kampagnepriser på firsthotels.com samt aftalepriser giver ret til FirstCoins.
FirstCoins tildeles ikke for ophold booket via tredjepartswebsites (såsom hotels.com, expedia.com, booking.com), heller ikke for bonusnætter, reward nights (herunder SJ Prio bonusnætter), bookinger via rejsearrangører, langtidsophold (definitionen af langtidsophold varierer mellem hotellerne) eller ophold baseret på sponsorpriser eller andre særlige aftaler.
FirstCoins tildeles også for tillægskøb på hotellet (dvs. køb som ikke er omfattet af afsnit 3.9), forudsat at disse foretages i forbindelse med en booking, der kvalificerer til optjening af FirstCoins.
FirstCoins tildeles kun for køb i restauranter og serveringssteder, der drives af First Hotels.
3.8 Ved ophold på visse partnerhoteller/by First Hotels* er det kun muligt at optjene FirstCoins og bonus ved booking via www.firsthotels.dk. Det er ikke nødvendigt at være logget ind på medlemskontoen for at få adgang til kampagnepriser og optjene FirstCoins. Det er også muligt at optjene point/bonus hos vores samarbejdspartnere, se afsnit 2.3 og 2.4.
3.9 Medlemmer tildeles ikke FirstCoins for køb af varer og tjenester, som hotellet ikke producerer eller opnår indtægter fra, såsom eksterne tjenester, parkering, vaskeriservice eller spil.
3.10 Ved seminarer og konferencer tildeles der ikke FirstCoins for leje af konferencelokaler eller dagpakker. For overnatning tildeles FirstCoins separat.
3.11 Optjente FirstCoins udløber automatisk ét (1) år efter optjeningsdatoen.
Bemærk: FirstCoins optjent før 1. april 2026 er gyldige til og med 31. marts 2029.
3.12 Ved brug af FirstCoins anvendes altid de ældste FirstCoins først.
3.13 Tildelte FirstCoins registreres på din First Member-konto inden for 24 timer efter udtjekning fra hotellet.
Ved reklamation vedrørende manglende eller fejlagtigt registreret optjening skal medlemmet kunne fremvise bookingbekræftelse, kvittering eller anden relevant dokumentation.
4.1 First Member har fire medlemsniveauer: Silver, Gold, Platinum og Black.** Dit medlemsniveau fastsættes på baggrund af antallet af kvalificerende nætter (se afsnit 3.7) i løbet af de seneste 12 måneder, regnet fra den måned, hvor du registrerede dit medlemskab.
Når du opnår et nyt medlemsniveau i løbet af en optjeningsperiode på ét år, beholder du niveauet resten af perioden samt gennem hele den efterfølgende étårsperiode. Herefter revurderes niveauet baseret på antallet af gennemførte ophold i perioden.
Bemærk: Medlemmer, der registrerede sig før 1. april 2026, har 1. april som fast startdato for hver optjeningsperiode. Deres medlemsniveau fastsættes således på baggrund af kvalificerende nætter i perioden 1. april-31. marts hvert år.
5.1 FirstCoins er gyldige i 12 måneder fra optjeningsdatoen. Hvis de ikke anvendes inden for denne periode, slettes de fra din medlemskonto.
Bemærk: FirstCoins optjent til og med 31. marts 2026 er gyldige til og med 31. marts 2029.
5.2 Bookinger, hvor FirstCoins anvendes som betaling, skal foretages af medlemmet selv. Det er ikke tilladt at overføre FirstCoins til andre medlemmer eller personer.
5.3 For at anvende FirstCoins ved booking via vores hjemmeside skal du logge ind på din First Member-konto på www.firsthotels.dk/first-member. Du kan vælge at anvende alle dine FirstCoins eller kun en del af dem under bookingprocessen. Der er intet minimumsbeløb for delbetaling.
5.4 FirstCoins kan også anvendes som del- eller fuld betaling under opholdet på hotellet. Dette gælder kun for bookinger foretaget via gyldige bookingkanaler, jf. afsnit 3.7. Det betyder, at du ikke kan anvende FirstCoins til køb på hotellet, hvis opholdet er booket via tredjepartskanaler (såsom booking.com).
5.5 Ved bookinger på visse partnerhoteller/by First Hotels* er det ikke muligt at betale med optjente FirstCoins.
5.6 Ved annullering af bookinger foretaget via First Hotels’ hjemmeside, hvor FirstCoins er anvendt, vil de anvendte FirstCoins blive tilbageført til medlemskontoen. Annullering skal ske via linket “Ændr booking” i din bekræftelsesmail eller ved at logge ind på medlemskontoen.
5.7 Ændringer af bookinger, der helt eller delvist er betalt med FirstCoins, skal foretages via det pågældende hotel eller First Member Support. Sådanne ændringer kan ikke foretages via hjemmesiden.
5.8 FirstCoins og medlemskab af First Member er personlige og kan under ingen omstændigheder sælges, overdrages, arves eller ombyttes til kontanter.
Hvis du afslutter dit medlemskab, vil ubrugte FirstCoins bortfalde, medmindre andet kræves ved lov.
5.9 Privat anvendelse af bonuspoint optjent i arbejdssammenhæng kan anses som skattepligtig indkomst. Medlemmet er selv ansvarlig for at informere arbejdsgiver og/eller relevante myndigheder samt for at betale eventuel skat.
5.10 FirstCoins kan anvendes til mad og alkoholfri drikkevarer på alle First Hotels i Skandinavien, med undtagelse af restauranter og serveringssteder, der ikke drives af First Hotels.
6.1 Her er en oversigt over medlemsfordele pr. medlemsniveau:
Silver:
Gold:
Alle ovennævnte fordele samt:
Platinum:
Alle ovenstående fordele samt:
Black:
Alle ovenstående fordele samt:
6.2 Ved bookinger foretaget via ikke-godkendte bookingkanaler, såsom tredjepartskanaler (se afsnit 3.7), er du ikke berettiget til medlemsfordele knyttet til dit medlemsniveau. For at modtage medlemsfordele skal bookingen foretages via en gyldig bookingkanal.
Alle standardpriser, kampagnepriser på vores hjemmeside samt aftalepriser giver ret til både bonus og medlemsfordele under opholdet.
7.1 First Member er en elektroniskbaseret tjeneste. Medlemskommunikation foregår derfor primært via internettet og mail.
7.2 Der tages forbehold for ændringer i publiceret materiale i forhold til eksempelvis fordele, rabatter og priser.
7.3 Medlemsbetingelser, fordele og bonuspointregler kan ændre sig. De opdaterede regler vil altid være tilgængelige på www.firsthotels.dk/first-member.
7.4 First Hotels forbeholder sig retten til at ændre eller ophæve First Member Program til enhver tid uden forudgående varsel eller kompensation.
Fejl, mangler, tekniske problemer eller midlertidig utilgængelighed kan forekomme på hjemmesider, i medlemsportalen, bookingsystemer eller tredjepartsløsninger. Under omstændigheder uden for First Hotels kontrol kan optjening, brug af FirstCoins eller medlemsfordele være helt eller delvist utilgængelige, så længe situationen varer.
7.5 Ved afslutning af medlemskabet vil alle point og oplysninger om medlemmet blive slettet fra medlemsdatabasen.
7.6 Medlemmer kan ændre alle kontaktoplysninger, undtagen deres telefonnummer, ved at logge ind på deres medlemssider. Medlemmer, der ønsker at ændre deres telefonnummer, skal kontakte First Member support via e-mail.
7.7 Tvister vedrørende medlemsbetingelserne afgøres i henhold til norsk lovgivning. Tvister afgøres ved norske domstole.
*Følgende partnerhoteller/by First Hotels er omfattet:
Brommavik Hotel First Partner
Bryne Hotell First Partner
City Central Hotel Örebro First Partner
Hotel Amadeus by First
Hotel E10 by First
Hotel Frederikshavn
Hotel Skandia First Partner
Hotel SØMA Aasiaat First Partner
Hotel SØMA Ilulissat First Partner
Hotel SØMA Nuuk First Partner
Hotel SØMA Sisimiut First Partner
Hotell Kung Gösta by First
Hotell Rådhuset First Partner
Kysthotellet First Partner
Montra Skaga Hotel First Partner
Prinsen Hotel First Partner
Queen's Hotel
**Antal nætter der kræves pr. niveau:
Silver: 0–4 nætter
Gold: 5–9 nætter
Platinum: 10–19 nætter
Black: 20+ nætter
Nedenfor finder du vilkårene og betingelserne for First Member-programmet. Her kan du læse om, hvordan du optjener og indløser FirstCoins, dine medlemsfordele og meget mere.
First Hotels påtager sig intet ansvar for trykfejl. Alle oplysninger kan ændres.
Sidst ændret: 1. april 2026.