
Vor Frue Karmelitterkloster med Sct. Mariæ Kirke siges at være en af Nordeuropas bedst bevarede middelalderlige klosterbygninger. I 1430 inviterede Erik af Pommern karmelitmunkene, de såkaldte hvide brødre, til Helsingør og opførelsen af klostret begyndte kort efter. Kirken og klostret stod færdigt i deres nuværende form omkring år 1500.
Efter reformationen blev klostret omdannet til hospital og plejehjem i 1541. Her havde også Helsingørs latinskole til huse, og i løbet af 1800-tallet fungerede klostret som alderdomshjem. Siden 1991 har klosterbygningerne været administrationsbygning for Helsingør Stift. Klosteret kan besøges under en særlig rundvisning. Rundvisningen omfatter Lazarushallen, Laxmandssalen, Musikhuset og Koneloftet.