Dyrehavsbakken
Bakken er beliggende nord for København tæt på First Hotel Marina i den smukkeste natur. En af de unikke kvaliteter, som gør Bakken til et af danskernes foretrukne udflugtsmål. Bakken er verdens ældste og Danmarks sjoveste forlystelsespark.

Som de siger på Bakken; ”Der er noget om snakken – der er sjovest på Bakken”.
På Bakken finder du flere kørende forlystelser end noget andet sted i landet - og sjove spil og konkurrencer finder du i massevis. Her ligger restauranter, beværtninger, is- og fastfoodbarer tættere end du oplever andre steder. Og så er Bakken hjemsted for Danmarks største og sjoveste revy, Cirkusrevyen – og for den eneste tilbageværende sangerindepavillon i hele landet, Bakkens Hvile.
Gratis entré.