Gå til hovedindhold

Sensommer i Jylland

Book ophold

Værelse 1

Værelse 1 Fjern værelse
Tilføj værelse

Sensommer i Jylland

Der er intet skønnere end Jylland i sensommeren. Det kan fortsat være varmt, og lyset fantastisk. I kan slentre rundt i Latinerkvarteret i Aarhus, opleve Aalborg fra søsiden eller gå på opdagelse i nogle af Koldings smukke og spændende museer.

Aarhus – Europæisk kulturhovedstad 2017

2017 er et helt særligt år: I år er Aarhus nemlig Europæisk kulturhovedstad. I løbet af 2017 fejrer vi derfor de "folkelige" traditioner. Og så præsenteres vi for alt det nye, kulturen kan præsentere os for inden for kunst, teater, dans, musik, litteratur og håndværksmæssig kunnen inden for gastronomi, arkitektur og design.

Midt i Aarhus finder du skønne First Hotel Atlantic, som med sin fantastiske placering ligger i hjertet af alt det, der sker, når Aarhus og omegn omdannes til en sydende og pulserende smeltedigel.

Læs mere om Aaarhus 2017 her

Se Aalborg fra vandet

Aalborg har gennemgået lidt af en forvandling de seneste par år. Og nu kan du opleve byens helt nye havnefront fra vandet. Hop på en af miljøvenlig og solenergidrevne Goboats, nyd en skøn picnic ombord med venner eller familie og oplev med egne øjne, hvorfor Aalborg kaldes "Nordens Paris".

Museer

Hele Jylland bugner af skønne, interessante og lærerige museer, som for eksempel ARoS i Aarhus, hvor du kan nyde den spektakulære udsigt fra den berømte regnbue på øverste etage. I udkanten af Aarhus finder du også Moesgaard Museum, som i anledning af, at Aarhus er europæisk kulturhovedstad har en endnu flere fantastiske og spændende udstillinger, hvor du blandt andet kan gå i vikingernes fodspor.

I Aalborg kan du opleve KUNSTEN: Museumsbygningen er tegnet af den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto samt Elissa Aalto og Jean-Jacques Baruël, og det er den eneste museumsbygning uden for Finland, som Aalto har tegnet. Museet byder på mange forskellige faste samt flere sæsonbestemte udstillinger af både danske og udenlandske kunstnere.

I Kolding holder de sig heller ikke tilbage. Her kan du for eksempel besøge Koldinghus, der stammer helt tilbage fra starten af 1200-tallet. Her kan du gå på opdagelse i det gamle middelalderslot eller opleve spændende udstillinger.

Endelig må du ikke gå glip af TRAPHOLT – et museum for moderne kunst og design, der ligger lige udenfor Kolding i en smuk park med udsigt over Kolding Fjord. Museet har skiftende udstillinger med kunst, design og kunsthåndværk. Her finder du også en helt unik samling af dansk møbeldesign.

Sjov i sommerlandene – og Legoland

Hvis du rejser med børn, må I ikke snyde jer selv for nogle fantastiske oplevelser i de store forlystelsesparker. I Fårup Sommerland, Nordjyllands bedste forlystelsespark, er der garanti for masser af sjove oplevelser til både store og små. Og i Djurs Sommerland kan I prøve sæsonens helt store nyhed – nemlig ”Dragekongen”, der er Europas hurtigste og længste familierutsjebane.

Og så er det selvfølgelig obligatorisk at besøge Legoland, som er svær ikke at forelske sig i. Og fra First Hotel Kolding er du kun en 35-minutters køretur fra alle de klodsede oplevelser.

Vi har 3 skønne hoteller i Aarhus, Aalborg og Kolding. Dermed er du tæt på alle seværdighederne, de bedste restauranter og alle de andre berømte, og sjove attraktioner. På First Hotel Atlantic, First Hotel Aalborg og First Hotel Kolding får du desuden gratis WiFi, komfortable senge og en atmosfære og stemning, der fuldender dit ophold i Jylland.

Velkommen til sensommeren i Jylland.

Koldinghus

Havnefronten i Aalborg

KUNSTEN - Museet for moderne kunst i Aalborg

Åen midt i Aarhus

Legoland

tradeDoubler