Gå til hovedindhold

Sommerferie i Øst- og Sørlandet

Book ophold

Værelse 1

Værelse 1 Fjern værelse
Tilføj værelse

Sommerferie i Øst- og Sørlandet

Norge er flot om sommeren og byder på mange spændende aktiviteter for både børn og voksne. Hvad med at besøge landets største indsø i Hamar og en af landets største familieparker i Lillehammer? Eller måske kan I lægge turen forbi Kristiansand og opleve den eksotiske dyrepark?

Oplev Hamar
Hamar er det perfekte sted for alle, der vil have en aktiv ferie, og der er et bredt udvalg af aktiviteter og attraktioner. Hamar ligger ved Mjøsa, Norges største indsø. Her kan du sejle med Skibladner, som er verdens ældste aktive hjuldamper, og nyde det flotte landskab ved Mjøsa.

Domkirkeodden på Hamar ligger Hedmarksmuseet, som er et af Norges største middelaldermuseer. Museet formidler historie fra vikingetiden og frem til i dag. Det har også landets største museumsurtehave med over 400 forskellige planter.

Vikingskipet er en moderne multihal med spændende arkitektur. Her afholdes der hvert år mange store messer og kulturarrangementer. Anlægget blev bygget til OL i Lillehammer i 1994 og er blandt verdens største skøjtehaller.

Bo på First Hotel Victoria i historiske Hamar, nyd den flotte natur, og forkæl dig selv med gode kulturoplevelser.

Oplev Lillehammer
Lillehammer-regionen tilbyder et bredt udvalg af udendørsaktiviteter. Lillehammer og Gudbrandsdalen er et eldorado for børnefamilier, hvad enten I planlægger sommerferie, miniferie eller weekendtur.

Foto: Brox - Visitnorway.com

Tag en tur til Hunderfossen Familiepark, som er blandt Norges største af sin slags. Familieparken har et stort udvalg af aktiviteter og oplevelser for børnefamilier med hovedfokus på familier med børn i alderen 1-13 år.

Besøg Barnas Gård, som ligger kun nogle få meter fra Hunderfossen Familiepark. På Barnas Gård kan både små og store hygge sig sammen med dyrene. Her har du mulighed for at made lammene, hoppe rundt sammen med gederne eller mærke varmen fra en kanin i favnen.

Tag turen til Maihaugen, som er et af Norges største museer. Maihaugen er et levende museum, der byder på både kulturoplevelser og familieaktiviteter. Om sommeren er der en masse aktiviteter, vandrespil og omvisninger for folk i alle aldre på friluftsmuseet.

Bo på First Hotel Breiseth, som ligger tæt på alle attraktioner i Lillehammer.

Oplev Kristiansand
First Hotel Yess Kristiansand ligger meget centralt kun 50 meter fra gågaden med restauranter og butikker og 300 meter fra bus-, tog- og færgeterminalen. Bo på First Hotel Yess Kristiansand, og oplev, hvad Kristiansand kan tilbyde.

Foto: knut.arne.gjertsen/Foap/Visitnorway.com

Tag en tur til dyreparken i Kristiansand, som er åben hver dag hele året. Tag toget gennem Hakkebakkeskoven, og hils på Klatremus, Mikkel Ræv, Morten Skovmus, Bamsefar og de andre.

En tur i badeland med børnene slår aldrig fejl, og det passer godt til både store og små. Aquarama i Kristiansand er et komplet anlæg med badeland, svømmebassin, udspringsanlæg, spa, træningscenter, idrætshal og forskellige tilbud inden for folkesundhed.

Eller hvad med at tage en mere kulturel drejning og besøge Kilden Teater og Konserthus – det største kulturbyggeri i Sørlandet – eller køre med et hundrede år gammelt damptog på Setesdalsbanen museumsjernbane?

Tjek ind på et af vores hoteller, og nyd nogle dejlige feriedage. Vi serverer en skøn morgenmad og reder din seng, så du kan bruge tiden på lige præcis det, du har lyst til!

tradeDoubler