Bestil værelse

(Er du fleksibel på dato? Se priskalenderen. )

  • Alle börn mellem 0-12 år indkvarteres gratis i forældres seng
  • 12+ = voksen
  • Ekstra seng eller barneseng = kr 200,- per dag

Hvis du har en firmakode eller kampagnekode, kan du indtaste den her. Du kan også blive First Business Deal-kunde og få flere fordele. Send First Business Deal-ansøgning her.

Monarkiet

Monarkiet

Det danske monarki har eksisteret i mere end 1000 år og går tilbage til Gorm den Gamle.

Det danske monarki er ifølge Grundloven konstitutionelt, hvilket indebærer, at monarken ikke på egen hånd kan udføre politiske handlinger.

Monarkens væsentligste opgaver er at repræsentere Danmark udadtil og være et samlingspunkt indadtil. Den sidste opgave opfyldes bl.a. ved at efterkomme indbydelser til åbninger, jubilæer osv. Også åbninger i udlandet i forbindelse med erhvervsfremstød har ofte kongelig deltagelse.

Dronning Margrethe kunne i januar i år (2012) fejre sit 40 års regentjubilæum.

Amalienborg

Amalienborg

Amalienborg er Regentparrets residens i vintermånederne. Slotsanlægget består af fire palæer, der omkranser en ottekantet plads.

Palæerne blev opført på foranledning af Frederik 5. i anledning af 300-årsjubilæet for Christian 1.s kroning - begyndelsen på den Oldenborgske kongerække. Amalienborg blev kongelig residens, efter Christiansborg Slot brændte natten mellem den 26. og 27. februar 1794. Kongen erhvervede i løbet af få dage Moltkes og Schacks palæer.

Den Kongelige Livgarde står vagt ved Amalienborg og de andre kongelige slotte og palæer. Livgarden gennemfører vagtskifte på Amalienborg dagligt kl. 12.00. Når Hendes Majestæt Dronningen er hjemme sker vagtskiftet ledsaget af musik fra Den Kongelige Livgarde, der går fra Rosenborg til Amalienborg.

Når Hendes Majestæt Dronningen har fødselsdag d. 16. april træder hun ud på balkonen på Amalienborg sammen med resten af den kongelige familie til hyldest af de mange mennesker, der er samlet på slotspladsen.

Rosenborg Slot

Rosenborg Slot

Rosenborg slot blev opført i 1606-34, som Christian 4.s lysthus “på landet”, lige uden for Københavns vold. Christian 4. holdt meget af stedet, opholdt sig ofte på slottet når han residerede i København og det var her han døde i 1648. Efter hans død overgik slottet til hans søn Frederik 3. og hustruen Sophie Amalie, der foretog flere moderniseringer. Den sidste konge, der anvendte stedet til beboelse var Frederik 4., og Rosenborg blev opgivet omkring 1720 til fordel for Frederiksberg Slot.

I dag er Rosenborg Slot hjem for de Kongelige Kronjuveler. Kronjuvelerne består primært af fire store smykkesæt; to med brillanter, ét med smaragder og brillanter, samt ét med rubiner, perler og brillanter. Kronjuvelerne står også i dag til rådighed for Hendes Majestæt Dronningen, som anvender dem en eller flere gange om året. Almindeligvis til nytårskuren, samt i forbindelse med statsbesøg og andre begivenheder i Kongehuset.

Åbningstider & priser

Frederiksborg Slot

Frederiksborg Slot

Frederiksborg Slot ligger smukt på tre små holme i slotssøen i Hillerød. Inden for slottets mure venter store kulturelle oplevelser for hele familien, mens de naturskønne omgivelser indbyder til fredfyldte havevandringer og sejlture.

Historie

Frederiksborg Slot blev bygget af Christian 4. i 1600-tallets første årtier og er Nordens største renæssanceanlæg. Det nye byggeri skulle fremhæve og styrke Christian 4.s position som en magtfuld europæisk monark. Derfor er slottet rigt udsmykket med symbolske og dekorative elementer som det imponerende Neptunspringvand og Kongefløjens marmorgalleri.

Siden 1878 har Frederiksborg Slot rummet Det Nationalhistoriske Museum, der fortæller 500 års danmarkshistorie gennem sin samling af portrætter, historiemalerier, møbler og kunstindustri. Museet blev etableret af Carlsbergs grundlægger, brygger J.C. Jacobsen, og har siden været en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet. Skiftende særudstillinger er på programmet året rundt.

Åbningstider & priser